Jeg kan ikke logge ind


I denne artikel finder du de mest hyppige årsager til hvorfor du ikke kan logge ind på din Webnode redaktør. Når standard proceduren, som du kan finde her, ikke virker, og hvad du kan gøre for at løse det. 

1. Glemt eller forkert kodeord

OBS: Dette er tiltænkt til scenariet hvor du har indtastet den rigtige e-mailadresse men ikke kender det rigtige kodeord.

1.1 Reset kodeord

Du kan nulstille dit kodeord på siden til gendannelse af kodeord.

E-mailen med linket til at nulstille kodeordet kan havne i spamfilteret, så tjek også mapper som Spam og Bulk. Hvis e-mailen til gendannelse af kodeordet ikke bliver leveret, er der en høj sandsynlighed for at e-mailadressen som du har indtastet ikke er korrekt. 

1.2 Ændring af kodeord til e-mailboks

Hvis du vil ændre kodeordet til en e-mailboks oprettet under dit eget domæne (dette gælder kun i tilfælde hvor e-mailadressen ikke er valgt som sideejerens eller administratorens), kræver det at projektejeren skifter kodeordet. Find instrukserne her.

2. Forkert eller ikke-eksisterende e-mailadresse

2.1 Prøv alle e-mailadresser

Det første råd vi altid giver er at du følger punkt 1. Glemt eller forkert kodeord og prøver alle de e-mailadresser, som du normalt bruger, eller som du måske har oprettet til dette formål tidligere.

2.2 Ikke-eksisterende e-mailadresse

2.2.1 Adresse på eget domæne

Hvis du stadig ejer det domæne, som e-mailboksen blev oprettet fra, bør det i teorien være muligt at oprette boksen igen for at bekræfte adgangen. Du bør derefter normalt kunne nulstille kodeordet og logge ind igen.

2.2.2 Adresse hos offentlige e-mailudbydere

Hvis boksen er hos en offentlig e-mailudbyder (f.eks. Gmail eller Seznam), kan du prøve at oprette boksen igen eller kontakte udbyderens kundesupport direkte og bede om gendannelse.

2.3 Tastefejl i e-mailadressen

Sommetider er årsagen til ikke at kunne logge ind en tastefejl i den e-mailadresse, som blev indtastet ved registreringen. I dette tilfælde foreslår vi, at du kontrollerer, om din browser tilbyder automatisk udfyldning af din e-mail når du logger ind, og at der ikke er en e-mail med tastefejl blandt dine gemte adresser. 

log ind

Hvis det er muligt at logge ind på projektet med e-mailen med tastefejlen, kan du skrive direkte til os via vores kontaktformular, og så skifter vi gerne din registrerings-e-mail for dig. 

2.4 Kontakt os

Hvis det er umuligt at logge ind på nogen af ovenstående måder (f.eks. hvis du har glemt din e-mailadresse, eller den ikke virker), så kontakt vores kundesupport.

3. Login via Google eller Facebook virker ikke

Hvis du tidligere har tilmeldt dig eller logget ind via Google eller Facebook, og du af en eller anden grund ikke kan bruge denne metode nu, så nulstil blot dit kodeord på den almindelige måde. Brug den e-mailadresse, du havde hos Google, eller som din registrerings-e-mail på Facebook. Du kan nulstille kodeordet ved at følge vejledningen „Sådan gendanner du et glemt kodeord“.

4. Browser/enheds indstillinger

Hvis du har indtastet det rigtige brugernavn og det rigtige kodeord, skyldes forhindringen i at logge ind nok din browser, eller den enhed som du bruger. 

4.1 Prøv en anden browser

Prøv med en anden browser end den du bruger nu - vi anbefaler generelt Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge.

Før du prøver at logge ind med en anden browser, anbefaler vi at du rydder din cache (browser cache) og cookies i den tidligere browser. Du kan også prøve et inkognito-vindue (privat browsing), som starter browseren uden plug-ins, og som kan vise, om disse plug-ins er årsagen til, at du ikke kan logge ind. Find en manual til hvordan man rydder sin cache her.

4.2 Prøv en anden enhed

Prøv en anden enhed - i stedet for din computer, så prøv at logge ind med din telefon eller tablet f.eks.

Hvis det virkede at skifte enhed, er det den tidligere enhed, der er problemet. Her anbefaler vi, at du midlertidigt slukker for antivirusprogrammer eller firewalls, mens du logger ind. Et andet forslag er at tjekke de generelle indstillinger på enheden, for at se om alt er som det skal være. 

TIP: For ethvert antivirusprogram er processen for at slå beskyttelsen fra en lille smule anderledes. Vi foreslår at du slår op i udbyderens support eller søger på Google efter, hvordan dit præcise program skal håndteres. 

4.3 Prøv et andet internetnetværk

Prøv et andet internetnetværk - især hvis du er på et netværk tilknyttet dit arbejde, da netværkets udbyder måske blokerer visse adgange. Et andet internetnetværk kan hjælpe her.

4.4 Kontakt os

Hvis det stadig ikke lykkes at logge ind på en anden browser og enhed, eller efter at have ryddet din cache, så kan du kontakte os. 

5. Jeg er ikke en robot - captcha

Når du logger ind på redaktøren, og også når du registrerer dig, så kan det ske at en captcha dukker op. Captchaen er til for at bekræfte at du ikke er en robot. Hvis du løser captchaens opgave rigtigt, men stadig ikke kan komme videre på siden, så kontakt os via vores kontaktform. 

captcha

6. Login-verificering for projekt

Hvis du har problemer med at logge ind med to-trinsverificering via e-mail, kan du besøge vores vejledning Login-verificering for projekt - fejlfinding.

7. Afbrydelse

Hvis login normalt virker, men pludselig fejler (f.eks. ved at Webnode-portalen ikke vises, eller login ikke reagerer), så kan det være at du oplever en kortvarig afbrydelse i vores redaktørs tilgængelighed. Overvågningssystemer kører i baggrunden for at opdage afbrydelser, og hvis de opstår, bliver situationen hurtigt løst. 

Så hvis du ikke behøver at redigere din side omgående, anbefaler vi at vente et par timer. Du kan altid også kontakte vores support. 


Did you find it helpful? Yes No

Send feedback
Beklager, at vi ikke kunne hjælpe. Hjælp os med at forbedre denne artikel med din feedback.